Fraflytning

Få overblik over opsigelse af lejemål, afrejseforberedelser, ofte stillede spørgsmål og nøgleaflevering, så du nemt kan navigere i processen ved fraflytning af din kollegiebolig.

Opsigelse af lejemål

Kollegieboligen skal altid fraflyttes umiddelbart efter endt skoleophold eller hvis uddannelsen afbrydes.

Tidspunkt for Opsigelse:
For at opsige dit lejemål, skal du sende en skriftlig opsigelse til Kollegieadministrationens Fælleskontor.  Opsigelsesvarslet er 1 måned til udgangen af en måned, medmindre andet er angivet i din lejeaftale.
Sådan opsiger du dit lejemål:
Du kan finde og udfylde opsigelsesformularen på sulissivik her: sullissivik.gl, eller du kan udskrive den og indsende den til KAF.

Afrejse forberedelser

Hvad der skal ordnes inden afrejse

Inden du forlader din kollegiebolig, er der visse ting, der skal ordnes ift. rengøring, tjek af inventar samt aflevering af nøgler.

1. Rengøring og vedligeholdelse
Det er vigtigt, at du husker at rengøre kollegieboligen grundigt. Det betyder, at du inden afrejse skal sørge for at have:

  • Vasket gulv og fodlister
  • Vaske og rengøre køle-/fryseskab, ovn, komfur samt emhætte
  • Støvet alle overflader af, såsom borde, lamper, skabe både indvendigt og udvendigt m.m.
  • Reparere de eventuelle skader, du har forårsaget under dit ophold.  Eksempelvis maling af vægge og lofter, reparere huller eller erstatning af beskadigede møbler.

Ved fraflytning er det vigtigt, at værelset eller kollegielejligheden efterlades i samme stand som ved overtagelsen.
Bemærk! Personlige ejendele og evt. affald må ikke efterlades i kollegieboligen ved afrejse.Efterladte personlige ejendele og evt. affald vil blive afleveret til forbrændingsanlægget og dette vil blive opkrævet på den enkelte kollegiebeboers regning.

2. Maling
Når man selv skal male kollegieværelset/lejligheden, så skal følgende farvekoder anvendes:

Vægge:
Kulør: Sigmatex Råhvid
Glans: Glans 7

Lofter:
Kulør: Sigmawal Råhvid
Glans: Glans 1

Vådrum (toilet/bad):
Kulør: Sigmatex Råhvid
Glans: 25
Der skal anvendes maling beregnet til vådrum. Spørg evt. hos farvecentret.

Hvis du vælger selv at male, er det vigtigt at huske:

  • Plastik afdækning  
  • Malertape
  • Snickerspartel tube

Ofte Stillede SpørgsmålFAQ

Hvordan opsiger jeg mit lejemål?

Du kan finde og udfylde opsigelsesformularen på sulissivik her: sullissivik.gl eller ved at udskrive den og indsende den til KAF.

Du vil modtage en bekræftelse fra KAF, når din opsigelse er registreret. 

Hvornår gælder min opsigelse?

Din opsigelse gælder, så snart du modtager en bekræftelse på opsigelsen fra KAF.‍Din opsigelse er derfor først gyldig, når den er bekræftet af KAF.

Hvor skal jeg aflevere nøglerne, når jeg flytter?

Ved opsigelse kan du angive om du afleverer nøglen hos KAF, ligger nøglen i lejligheden eller i postkassen.

Hvad sker der, hvis jeg kommer til at glemme at aflevere nøglerne?

Glemte nøgler kan resultere i et ekstra gebyr, da låsene muligvis skal udskiftes.

Jeg har spørgsmål til, hvordan jeg skal efterlade min studiebolig, hvem kan jeg kontakte?

Hvis du har yderligere spørgsmål til din fraflytning, er du altid velkommen til at kontakte Kollegieadministrationens Fælleskontor.Adresse:Jens Kreutzmannip Aqq. 8, Postboks 629, 3900 NuukTelefon: +299 34 23 80E-mail: kafadm@kaf.gl

Aflevering af nøgler

Ved opsigelse af lejemålet har lejeren flere muligheder for aflevering af nøglerne.Når opsigelsen er blevet godkendt, skal lejeren sørge for at returnere nøglerne til ejendommen.

Lejeren kan vælge mellem følgende muligheder for aflevering:

  • Aflevering hos KAF:
    Lejeren kan vælge at aflevere nøglerne personligt på KAF's kontor i åbningstiden. Dette sikrer, at nøglerne bliver modtaget direkte af KAF's medarbejdere, og der kan samtidig udveksles eventuel nødvendig information.
  • Efterladelse af nøglerne i lejligheden:
    Lejeren har mulighed for personligt at aflevere nøglerne på KAF's kontor indenfor åbningstiden. Dette sikrer én direkte overdragelse til KAF's medarbejdere, hvorved eventuel nødvendig information kan udveksles.
  • Lægning af nøgler i postkassen:
    Én af mulighederne er at lægge nøglerne i ejendommens postkasse. Dette kan være en praktisk løsning, hvis personlig aflevering eller efterladelse i lejligheden ikke er muligt.
^